Lidt om Nalas hunde-hotel:
Området:
Hunde-hotellet ligger på en ca. 1,2 hektar stor grund med marker til alle sider, hvilket er oplagt til et hunde-hotel. Grunden er naturpræget og der vil være masser af plads til leg og motion. Udover hotellets eget område, ligger Drenderup skov lige i nærheden og der vil blive lavet udflugter hertil, hvor hundene vil finde nye dufte og udfordringer.
I starten er hele grunden ikke indhegnet, derfor vil en del af legen foregå i snor på oplevelsestur, men på sigt vil grunden blive inddelt i flere forskellige store løbegårde med plads til social udfoldelse gæsterne imellem.
.
Hotellet:
Hotellet består af 6 værelser med indbygget gulvvarme samt 10 værelser uden direkte varme, disse bruges til hunde der har tendens til at have det varmt eller er vant til at være ude. Der er ikke terrasse til værelserne, men det er med i vore overvejelser, når hotellet skal udvides i fremtiden. Jeg vil være yderst opmærksom på, at gæsten oplever et rent og behageligt værelse, og der vil ligeledes være fokus på, at undgå træk når/hvis der skal bygges terrasser.
Om Nalas hunde-hotel:
Jeg hedder Simon og er fra 1971, jeg har i rigtig mange år haft hund og har stort set altid drømt om at starte mit eget hunde-hotel. Den drøm gik i oplevelse i marts 2015 hvor jeg kunne åbne dørene for de første gæster.
Kursusbevis på både hundeholderske uddannelse samt førstehjælpskursus for hunde ligger på denne side. Derudover læser jeg en masse om emnet, og har gennem mit liv lært en masse om hunde.
Ved siden af hotellet arbejder jeg indimellem nat som vikar.
Nalas hunde-hotel går meget op i hundenes ve og vel, og jeg vil gøre mit, for at de får et skønt ophold.
Jeg har har selv 6 skønne hunde (strellufstøver/drever).